Skip to main content

Thomas Hovard, Moderaterne KV25: “Teknologien skal sætte dagsordenen for den måde, vi tænker affaldssortering på”

Den bæredygtige løsning

Det er ikke blot et spørgsmål om økonomi, men et spørgsmål om at skabe en mere bæredygtig og velfungerende løsning for borgeren, der efterhånden samler på affaldsspande i køkkenet eller indkørslen og hen til skraldemanden, der hver dag knokler i bybilledet i myldretrafikken eller på villavejen. For Thomas Hovard drejer det sig om tre centrale ting; at gøre borgernes dagligdag nemmere, at sikre ordentlige arbejdsforhold for skraldemændene og særligt sikre, at vi gør brug af den grønne teknologi.

En løsning med borgerne i fokus

For mange borgere er affaldssortering og bortskaffelse en frustrerende og tidskrævende opgave. 1spand’s tese er, at hvis vi kan gøre det lettere at sortere affald korrekt ved hjælp af nye teknologier og bedre systemer, vil flere deltage aktivt i den grønne omstilling. Et mere brugervenligt system vil dermed også kunne reducere fejl i affaldssorteringen, hvilket på sigt gør genanvendelsen mere effektiv. Og så vil det lette arbejdsbyrden og forbedre arbejdsforholdene for landets skraldemænd. Og netop den tese deler Thomas Hovard også. Han lever selv, som så mange andre borgere i Danmark, med flere forskellige sorteringssystemer, og kan derfor relatere til den frustration, der hersker i de danske køkkener og indkørsler. “Hvis det så blot var den smarteste og bedste løsning, kunne man måske acceptere de mange sorteringsspande, men når den grønne teknologi faktisk peger på et smartere system, så er det værd at kigge ind i en fremtidssikret løsning,” siger han og understreger dermed Moderaternes politik om at “Klimaet både er et lokalt og globalt anliggende – og vi er forpligtet til at gøre en indsats, baseret på fornuft, videnskab og realisme, for at fremme en stadig mere bæredygtig levevis.”

Stort slæb for skraldemændene

“Vores skraldemænd udfører et vigtigt og fysisk krævende arbejde hver eneste dag. Der er derfor behov for at tænke i nye løsninger, så vi kan forbedre deres arbejdsvilkår og mindske den tunge belastning. Moderne teknologier kan være en del af løsningen, hvor automatisering og smartere indsamlingssystemer kan aflaste de ansatte og reducere de fysiske skader, mange oplever,” siger Thomas Hovard og stemmer dermed i Renovationsgruppen i 3F’s budskab om, at skraldemændenes arbejdsmiljø hver dag forringes af den nuværende affaldssorteringsløsning, hvorfor de også har valgt at støtte 1spand.nu. Vi ved altså, at mange skraldemænd dagligt har udfordringer med at udføre deres arbejde hensigtsmæssigt, og det er i sig selv nok at kæmpe for, hvis man spørger Thomas Hovard. De skal tages alvorligt, når de udtrykker et behov for at forbedre deres arbejdsforhold – det er trods alt dem, der står med alt skraldet i sidste ende.

Nye teknologier kan gøre en forskel

Der findes allerede en række nye teknologier og metoder, der kan gøre affaldshåndtering smartere. Intelligente affaldsspande, automatiske tømningssystemer og digital overvågning af fyldningsniveauer er eksempler på initiativer, som kan gøre indsamlingsprocessen mere effektiv. “I andre storbyer har man haft succes med sådanne tiltag – det bør vi også undersøge i København,” siger Thomas Hovard og henviser igen til at “Politik skal skabe forudsætning for, at alle kan tage medansvar for klimaudfordringerne.”

“Den teknologiske tidsalder er kommet for at blive. Som politikere er det derfor vores fornemmeste opgave at sørge for, at vi bruger borgernes penge fornuftigt og i trit med den virkelighed, vi lever i. Derfor vil jeg arbejde aktivt for, at vi i København får en grundig undersøgelse af, hvordan vi kan forbedre affaldshåndteringen. Vi skal ikke bare fortsætte med at gøre tingene, som vi altid har gjort – vi skal turde tænke nyt.”

Moderaterne går ind for en politik, der er baseret på fornuft og åbenhed, hvor man tør stille spørgsmål og søge de bedste løsninger uden ideologiske skyklapper. Og for at sikre den bedste løsning er det derfor vigtigt, at man går til opgaven uden forudindtagede holdninger. Vi må ganske enkelt undersøge alle muligheder og tage beslutninger baseret på fakta og erfaringer fra andre steder i stedet for at låse os fast på en vi-gør-som-vi-plejer-løsning.

Så til spørgsmålet om, hvorvidt pengene kan bruges klogere, er svaret ja. Der er i hvert fald grobund for at gå i dybden med at undersøge, hvordan de i så fald kan bruges klogere, siger Thomas Hovard, og understreger, at han ser frem til at drøfte denne vigtige sag i forbindelse med det kommende kommunalvalg. Han håber på borgernes opbakning til at få det undersøgt og gennemført i praksis. Vi takker for hans tid og ligeledes for hans mod på at gå videre med denne vigtige sag.

Vil du også være med til at overbevise politikerne om, at vi skal sortere skrald på en bedre måde?

Hvis du ønsker at støtte 1spand i deres kamp mod det nuværende affaldssorteringssystem, så skal du støtte os med 10 kroner. Det er nemt, sikkert og så bidrager det til en fælles fremtid i den grønne omstillings tegn.

Søren Pind indtræder i bestyrelsen hos 1spand.nu: Det giver en stærk stemme for effektiv og grøn affaldshåndtering

Med sin mangeårige erfaring fra dansk politik og sit engagement i grønne løsninger bringer Søren Pind en stærk stemme til bordet. Hans indtræden i bestyrelsen markerer en vigtig milepæl for 1spand.nu, der har til formål at sætte affaldssortering på dagsordenen.

“Som de fleste ved, interesserer jeg mig for en stærk, velfungerende infrastruktur. Hvad enten det gælder vandtryk, energisikkerhed eller affaldshåndtering. Og sagen er, at det danske affaldssorteringssystem er en skandale, der er til ulempe for mange, særligt nogle af de svageste af vore borgere. Derfor har jeg takket ja til at sidde i denne bestyrelse og kæmpe for frihed og en praktisk dagligdag, hvor sorteringen af affald sker centralt og ikke i en masse upraktiske affaldsspande.” 

Søren Pind, bestyrelsesmedlem, 1spand.nu

En voksende folkebevægelse for en grønnere fremtid

Ifølge bestyrelsesformand, Gunnar Kjems, vil Søren Pinds engagement styrke 1spand.nu’s indsats for at få central affaldssortering indført i Danmark og få flere til at tage ansvar og melde sig ind. Med det kommende kommunalvalg i horisonten arbejder 1spand.nu for, at affaldshåndtering bliver et centralt tema for vælgerne og tror på, at bevægelsen kan være med til at rykke politikerne, hvis vi er mange, der går sammen om budskabet. Søren Pind ser sin rolle som en mulighed for at skabe en varig forandring i dansk affaldspolitik og sikre, at Danmark forbliver et grønt foregangsland.

Om 1spand.nu

1spand.nu er en forening, der arbejder for at indføre central affaldssortering i Danmark. Med inspiration fra Holland og Norge sigter bevægelsen mod at gøre affaldshåndteringen mere effektiv, præcis og bæredygtig. Foreningen samler borgere og beslutningstagere om en fælles vision: En grønnere fremtid gennem smartere affaldsløsninger.

Skraldemænd ønsker også forandring: Renovationsgruppen støtter 1spand.nu

Det er ikke kun borgerne, der udtrykker modløshed og frustration, når det kommer til måden, skrald bliver sorteret på i Danmark i dag. Også de danske skraldemænd er i daglig kontakt med de nuværende affaldsmetoder, og de drømmer ganske enkelt om bedre arbejdsforhold. Deres holdning udtrykker de gennem en støtte på 2.000 kroner til 1spand.nu. 

Mere præcist kommer støtten fra Renovationsgruppen. Denne gruppe repræsenterer omkring 650 skraldemænd, der hver dag arbejder i de Københavns gader. De har tidligere udtrykt, at det i sig selv kan være udfordrende at få lov til at udføre arbejdet som skraldemand i Københavns gader, og at skulle håndtere en stor mængde forskellige skraldecontainere gør ikke just deres arbejde lettere. Og særligt ikke når affaldet er sorteret forkert.

At ændre måden vi sorterer skrald på i Danmark vil altså ikke kun falde til borgernes fordel, dem der aktuelt står med sorteringsansvaret, men vil også have en positiv indflydelse på skraldemændenes arbejdsforhold. 

Dette anerkender skraldemændende, der gennem Renovationsgruppen har støttet 1spand.nu’s initiativer gennem et flot pengebeløb. Støtten er ikke blot en økonomisk håndsrækning. Støtten viser også et udtryk om at vise stærk opbakning til 1spand.nu’s  budskab om, at affaldssortering skal gøres nemmere og mere overskueligt for borgerne, og at dette vil afføde en lang række fordele for borgere, skraldemænd, samfundsøkonomien, klimaet og miljøet. 

Affaldssortering skal ske med fornuft

I dag presses de mange nye sorteringstiltag ind i borgernes hjem, men resultatet er ofte forvirring og frustration. Hos 1spand.nu tror vi på, at en højere sorteringsgrad kan opnås gennem bedre løsninger. Det er dem, vi arbejder på at udvikle gennem vores initiativer.

Hos 1spand.nu arbejder vi på at implementere centraliseret affaldssortering, der ikke blot gør det nemmere for borgerne at sortere deres skrald, men desuden også skaber bedre resultater for miljøet og ikke mindst forbedrer arbejdsforholdende for skraldemænd.

Renovationsgruppens støtte gør en forskel for fremtiden for affaldssortering

Donationen fra Renovationsgruppen giver os ikke kun en økonomisk hjælp, men det giver også en mulighed for at nå endnu længere ud med vores budskab. Vi opfordrer skraldemænd og andre aktører i branchen til at dele vores hjemmeside og vision, så vi sammen kan skabe en mere bæredygtig løsning.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi arbejder for en bedre affaldshåndtering, eller hvordan du kan støtte vores initiativ, kan du være med ved at donere 10 kroner til vores udbredelse af budskabet nu. Det er nemt, hurtigt og kan gøres gennem MobilePay. Din støtte vil blandt andet bruges til at påvirke beslutningstagere og politikere, så vi derigennem kan skabe reel forandring.

Sammen for en grønnere fremtid

Tak til Renovationsgruppen for at vise, at de tror på vores projekt, der har til formål at ændre måden, vi sorterer skrald på. Vi håber, at flere vil følge trop, så vi sammen kan skabe en fremtid, hvor affaldssortering ikke er en byrde, men en naturlig del af vores hverdag.