Indkøb af skraldespandene er langt fra en billig oplevelse, hvilket heller ikke kan anses for at have været tilfældet ved kommunernes seneste indkøb af plastspande til brug for affaldssortering.

Således fastslår en undersøgelse, vi har foretaget i 1spand.nu blandt landets kommuner, at skraldespandsindkøbene alene de fem seneste år har medført en milliardregning.

Men hvad har det kostet i din kommune at foretage de mange indkøb? Det kan du se i opgørelsen nedenfor, som er opstillet i rangorden, i forhold til hvilke kommuner der i denne periode i gennemsnit har brugt flest i kroner per indbygger – hvilket er angivet som det sidste tal ud for kommunen.

Udgift til indkøb af skraldespande pr. kommune

Tabel: Kommunernes indkøb af skraldespande og udgifterne hertil for årene 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025. Såfremt flere kommuner er nævnt sammen, skyldes det, at de har indsendt tallene samlet via det kommunale forsyningsselskab, der har stået for indkøbene. Der tages forbehold for, at kommuner via deres driftsselskaber kan have oplyst flere kommuners indkøb under ét – uanset at indkøbene var for flere forskellige på én gang. Det er samtidig værd at bemærke, at størrelserne på skraldespande kan variere væsentligt fra kommune til kommune. Således medfører antallet af skraldespande ikke nødvendigvis en indikation på, hvor store disse er. Fanen, som omhandler indbyggertal, tager ikke forbehold for kommuners indkøb af skraldespande, som bruges i sommerhus- og ferieboligområder. Det skyldes, at formålet er at illustrere, hvilke kommuner der har opkøbt flest skraldespande i forhold til deres normale indbyggertal.

Ingen eller meget begrænsede tilbagemeldinger

Selvom kommunerne inden for de seneste fem år har købt over tre millioner skraldespande ind for 3,1 milliarder skattekroner, har hverken kommunerne eller leverandørerne overblik over, om skraldespandene som lovet er lavet af genanvendt materiale.

”Det er dybt bekymrende og dobbeltmoralsk. Kommunerne kræver nemlig genanvendelse af plast fra alle andre – men ikke, når de selv køber skraldespande for milliarder,” siger stifter og bestyrelsesformand Gunnar Kjems fra 1spand.nu.

Politikerne har ifølge Gunnar Kjems pakket den måde, som borgerne skal sortere deres affald på, ind i en ”fin fortælling”.

”Men det er en røverhistorie. Vi er blevet lovet, at vi sorterer vores affald for klimaets skyld – og vi skal ovenikøbet putte skraldet ned i spande lavet af genanvendt plast. Det nye er ikke, at vi bør droppe affaldssorteringen og indføre central sortering, hvor vi blander affald i restaffaldet og sender det til fabrikker, hvor maskiner klarer arbejdet for os. Nej, det nye er, at kommunerne slet ikke aner, om vores skraldespande er så grønne, som vi er blevet stillet i udsigt til”, siger han.

Heftig debat om affaldssortering

Debatten om affaldshåndteringen er det seneste halve år blusset op.

Folketinget har debatteret beslutningsforslag om at tillade central sortering og give magten tilbage i kommunerne, hvor en lang række kommunalpolitikerne op mod kommunalvalget er begyndt at råbe op. Det er blandt andet frederiksbergprofilen Anders Storgaard, som repræsenterer de Konservative og som har erkendt, at det har været ”nytteløst” at smide pap, madrester og plast i spande for sig. Dertil kommer en analyse, som 1spand.nu fik udarbejdet og som viste, at central sortering af plast, metal og pap vil kunne spare samfundet for 1,5 milliarder kroner om året.

Nu står én ting klart med den nye undersøgelse, som 1spand.nu kommer med: Mange kommuner er slet ikke er klar over, hvor stor en andel af skraldespande, de har indkøbt, som er lavet af genanvendt plast. 

Det er ellers spande, som har kostet borgerne millioner af skattekroner, foruden at det rammer borgerne økonomisk, at skraldebilerne slider på vejene, fordi de skal køre oftere ud for at tømme forskellige spande.

Kommuner kan ikke dokumentere

Fire kommuner – Høje-Taastrup Kommune, Hvidovre Kommune, Rebild Kommune og Hjørring Kommune – oplyser alle i skriftlige svar til 1spand.nu, at, at de ikke ligger inde med oplysninger af, om skraldespandene, som er blevet købt ind, rent faktisk er lavet af genanvendt plast.

Brønderslev Kommune svarer derimod, at der er mellem ”10 og 20 procents” genanvendt plast i de skraldespande, som den nordjyske kommune har købt, mens nabokommunen Frederikshavn påstår, at brugen af tidligere anvendt plast er på ”mindst 40 procent”. Frederiksberg Kommune, Viborg Kommune og Favrskov Kommune følger trop og oplyser, at der er ”mindst 50 procents” genanvendt plast i deres indkøbte affaldsspande.

Glostrup Kommune, Frederikssund Kommune og Gladsaxe Kommune påstår ydermere, at deres skraldespande består af ”mindst 80 procent” tidligere anvendt plast.

Men ingen af landets kommuner er i stand til at dokumentere andelen af genanvendt plast, og kommunernes forskellige vurderinger af genanvendelsen skal ses i sammenhæng med, at reelt kun to firmaer igennem de fem seneste år har siddet på det store marked. Det er vel at mærke firmaer, som i meget høj grad synes at have trukket på de samme underleverandører.

Storleverandører er tavse

Det drejer sig eksempelvis om tyske Paul Craemer GmbH, der har stået for produktionen af en lang række af de skraldespande, som er blevet solgt til de danske kommuner. 

For at dokumentere sin miljøvenlighed gør Paul Cramer GmbH brug af det såkaldte Blauer Engel-mærke, der skulle fastslå miljøvenligheden. Men det fremgår ikke, hvordan begrebet miljøvenlighed skal fortolkes med hensyn til genanvendelse af plast. Klarhed er der heller ikke, når der slås op på Blauer Engels hjemmeside, hvor der alene fremgår generelle betragtninger om, at virksomheder kan købe sig adgang til at bruge mærket i deres markedsføring, hvis de agerer miljøvenligt.

Klarheden bliver heller ikke større, hvis man henvender sig til Paul Craemer GmbH og Clauer Engel. For uanset om det sker skriftligt eller telefonisk, svarer ingen af dem på 1 henvendelser. I forhold til Paul Craemer GmbH heller ikke, når det handler om at dokumentere, at der er tale om minimum 80 procents genanvendt plast ved produktionen af affaldsspande af plast.

Det var ellers et krav i en række udbud foretaget af kommunerne forud for indkøb af skraldespandene, at minimum 80 procent af den anvendte plast skulle være genbrugsplast.  

Udokumenteret med genanvendt plast

En af de to virksomheder, der kan siges at have delt milliardmarkedet for plastskraldespande imellem sig, er JOCA A/S, der har hovedkontor i Vinderup ved Holstebro. Firmaets administrerende direktør, Karsten Jensen, påstår i en skriftlig kommentar, at meget af genbrugskravene stammer fra det anvendte udbudsmateriale:

”I de enkelte udbud definerer ordregiver hvor stor en andel af genbrugsplast der som minimum skal være i de ønskede affaldsbeholdere – og det kan være alt fra ingenting til over 90%. Når farverne er fx blå eller grønne, kan der rent teknisk ikke tilføres så stor en andel af genbrugsplast, da farven så ikke kan garanteres, hvorimod i grå kan andelen være meget høj, da genbrugsmaterialet kan laves grå”, udtaler Karsten Jensen.

Han nævner, at der samtidig i høj grad er tale om, at man henholder sig til de oplysninger, der kommer fra producenterne af plastspandene:

”Den andel som den enkelte kommune kræver, dokumenterer vi ved at vedlægge tilbuddet et certifikat fra producenten, som dækker den eksakte andel af genanvendt materiale i den givne ordre/produktion. Spandene er ikke lagervarer, men produceres efter ordrer”, udtaler Karsten Jensen.

Der er dog tale om certifikater fra ovennævnte virksomhed, Blauer Engel, som i virkeligheden ikke nævner noget om andelen af genanvendt materiale. Det vækker kritik hos 1spand.nu.

”Det er med andre ord udokumenteret, at borgernes skraldespande er lavet af genanvendt plast”, siger Gunnar Kjems.

Milliarder af kroner brugt på millioner af skraldespande.

Så stor har købelysten været rundt i landets kommuner, hvilket fremgår af undersøgelsen, vi har foretaget af de fem seneste års indkøb.

Men hvilke kommuner har købt flest?

Det kan du se i opgørelsen nedenfor, som er opstillet i rangorden, i forhold til hvilke kommuner der i denne periode har købt flest skraldespande i gennemsnit per indbygger, hvilket er angivet som det sidste tal ud for kommunen.

Tabel: Kommunernes indkøb af skraldespande og udgifterne hertil for årene 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025. Såfremt flere kommuner er nævnt sammen, skyldes det, at de har indsendt tallene samlet via det kommunale forsyningsselskab, der har stået for indkøbene. Der tages forbehold for, at kommuner via deres driftsselskaber kan have oplyst flere kommuners indkøb under ét – uanset at indkøbene var for flere forskellige på én gang. Det er samtidig værd at bemærke, at størrelserne på skraldespande kan variere væsentligt fra kommune til kommune. Således medfører antallet af skraldespande ikke nødvendigvis en indikation på, hvor store disse er. Fanen, som omhandler indbyggertal, tager ikke forbehold for kommuners indkøb af skraldespande, som bruges i sommerhus- og ferieboligområder. Det skyldes, at formålet er at illustrere, hvilke kommuner der har opkøbt flest skraldespande i forhold til deres normale indbyggertal.

Tabel: Kommuner med ingen eller begrænsede tilbagemeldinger i forhold til køb af skraldespande og udgifterne hertil for årene 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025.

Millioner af skraldespande, der har medført en milliardregning til skatteyderne.

Det er en af konklusionerne på den undersøgelse, som vi i 1spand.nu har gennemført i forhold til de fem seneste års indkøb af skraldespande, som kommunerne har foretaget direkte eller eventuelt gennem deres såkaldte kommunale driftsselskaber. 

En undersøgelse, der desuden sætter store spørgsmålstegn ved de officielle oplysninger, som kommunerne og deres leverandører giver om de miljømæssige konsekvenser.

Bag udgifterne gemmer der sig endnu et væsentligt spørgsmål: Hvad koster det at vedligeholde de mange skraldespande?

Et spørgsmål, som det langt fra er simpelt at finde et svar på, når vi spørger rundt om i kommunerne. Det drejer sig eksempelvis om Tønder Kommune, Næstved Kommune og Lejre Kommune, der alle svarer, at det ikke umiddelbart synes muligt at opgøre udgifterne til reparation og anden form for vedligeholdelse af skraldespandene, som de hver især har indkøbt.

Det skyldes blandt andet, at en lang række af opgaverne udføres af embedsmænd, der i forvejen er ansat i kommunerne – hvorfor det ifølge kommunerne ikke umiddelbart er muligt at udskille deres forskellige opgaver fra hinanden.

En række af de kommuner, som omvendt har haft mulighed for at opdele udgifterne til reparationer og anden form for vedligeholdelse, oplyser, at de har haft væsentlige omkostninger. Det drejer sig eksempelvis om Randers Kommune, der indenfor de fem seneste år har brugt knap 3,8 millioner skattekroner på disse opgaver. Derved brugte kronjyderne over en halv million kroner mere end Vallensbæk Kommune, der ligeledes har brugt på den dyre side af 3,2 millioner kroner.

Opgørelserne fra de 27 kommuner, der i 1spand.nu’s undersøgelse har haft mulighed for at opdele omkostninger af denne type, viser, at de i perioden 2023 til 2025 har brugt lige under 26 millioner kroner på vedligeholdelsen af de indkøbte skraldespande, hvilket svarer til i gennemsnit omkring en million kroner per kommune.

Kommuner med direkte udgifter til reparation og servicering af skraldespande på mindst en million kroner

Tabel: Udvalgte kommuners udgifter til reparationer og andre former for vedligeholdelse af skraldespande i årene 2023, 2024 og 2025. Der tages forbehold for, at kommuner via deres driftsselskaber kan have oplyst flere kommunernes indkøb under ét – uanset at indkøbene var for flere forskellige på én gang.

Den bæredygtige løsning

Det er ikke blot et spørgsmål om økonomi, men et spørgsmål om at skabe en mere bæredygtig og velfungerende løsning for borgeren, der efterhånden samler på affaldsspande i køkkenet eller indkørslen og hen til skraldemanden, der hver dag knokler i bybilledet i myldretrafikken eller på villavejen. For Thomas Hovard drejer det sig om tre centrale ting; at gøre borgernes dagligdag nemmere, at sikre ordentlige arbejdsforhold for skraldemændene og særligt sikre, at vi gør brug af den grønne teknologi.

En løsning med borgerne i fokus

For mange borgere er affaldssortering og bortskaffelse en frustrerende og tidskrævende opgave. 1spand’s tese er, at hvis vi kan gøre det lettere at sortere affald korrekt ved hjælp af nye teknologier og bedre systemer, vil flere deltage aktivt i den grønne omstilling. Et mere brugervenligt system vil dermed også kunne reducere fejl i affaldssorteringen, hvilket på sigt gør genanvendelsen mere effektiv. Og så vil det lette arbejdsbyrden og forbedre arbejdsforholdene for landets skraldemænd. Og netop den tese deler Thomas Hovard også. Han lever selv, som så mange andre borgere i Danmark, med flere forskellige sorteringssystemer, og kan derfor relatere til den frustration, der hersker i de danske køkkener og indkørsler. “Hvis det så blot var den smarteste og bedste løsning, kunne man måske acceptere de mange sorteringsspande, men når den grønne teknologi faktisk peger på et smartere system, så er det værd at kigge ind i en fremtidssikret løsning,” siger han og understreger dermed Moderaternes politik om at “Klimaet både er et lokalt og globalt anliggende – og vi er forpligtet til at gøre en indsats, baseret på fornuft, videnskab og realisme, for at fremme en stadig mere bæredygtig levevis.”

Stort slæb for skraldemændene

“Vores skraldemænd udfører et vigtigt og fysisk krævende arbejde hver eneste dag. Der er derfor behov for at tænke i nye løsninger, så vi kan forbedre deres arbejdsvilkår og mindske den tunge belastning. Moderne teknologier kan være en del af løsningen, hvor automatisering og smartere indsamlingssystemer kan aflaste de ansatte og reducere de fysiske skader, mange oplever,” siger Thomas Hovard og stemmer dermed i Renovationsgruppen i 3F’s budskab om, at skraldemændenes arbejdsmiljø hver dag forringes af den nuværende affaldssorteringsløsning, hvorfor de også har valgt at støtte 1spand.nu. Vi ved altså, at mange skraldemænd dagligt har udfordringer med at udføre deres arbejde hensigtsmæssigt, og det er i sig selv nok at kæmpe for, hvis man spørger Thomas Hovard. De skal tages alvorligt, når de udtrykker et behov for at forbedre deres arbejdsforhold – det er trods alt dem, der står med alt skraldet i sidste ende.

Nye teknologier kan gøre en forskel

Der findes allerede en række nye teknologier og metoder, der kan gøre affaldshåndtering smartere. Intelligente affaldsspande, automatiske tømningssystemer og digital overvågning af fyldningsniveauer er eksempler på initiativer, som kan gøre indsamlingsprocessen mere effektiv. “I andre storbyer har man haft succes med sådanne tiltag – det bør vi også undersøge i København,” siger Thomas Hovard og henviser igen til at “Politik skal skabe forudsætning for, at alle kan tage medansvar for klimaudfordringerne.”

“Den teknologiske tidsalder er kommet for at blive. Som politikere er det derfor vores fornemmeste opgave at sørge for, at vi bruger borgernes penge fornuftigt og i trit med den virkelighed, vi lever i. Derfor vil jeg arbejde aktivt for, at vi i København får en grundig undersøgelse af, hvordan vi kan forbedre affaldshåndteringen. Vi skal ikke bare fortsætte med at gøre tingene, som vi altid har gjort – vi skal turde tænke nyt.”

Moderaterne går ind for en politik, der er baseret på fornuft og åbenhed, hvor man tør stille spørgsmål og søge de bedste løsninger uden ideologiske skyklapper. Og for at sikre den bedste løsning er det derfor vigtigt, at man går til opgaven uden forudindtagede holdninger. Vi må ganske enkelt undersøge alle muligheder og tage beslutninger baseret på fakta og erfaringer fra andre steder i stedet for at låse os fast på en vi-gør-som-vi-plejer-løsning.

Så til spørgsmålet om, hvorvidt pengene kan bruges klogere, er svaret ja. Der er i hvert fald grobund for at gå i dybden med at undersøge, hvordan de i så fald kan bruges klogere, siger Thomas Hovard, og understreger, at han ser frem til at drøfte denne vigtige sag i forbindelse med det kommende kommunalvalg. Han håber på borgernes opbakning til at få det undersøgt og gennemført i praksis. Vi takker for hans tid og ligeledes for hans mod på at gå videre med denne vigtige sag.

Vil du også være med til at overbevise politikerne om, at vi skal sortere skrald på en bedre måde?

Hvis du ønsker at støtte 1spand i deres kamp mod det nuværende affaldssorteringssystem, så skal du støtte os med 10 kroner. Det er nemt, sikkert og så bidrager det til en fælles fremtid i den grønne omstillings tegn.

Det er ikke kun borgerne, der udtrykker modløshed og frustration, når det kommer til måden, skrald bliver sorteret på i Danmark i dag. Også de danske skraldemænd er i daglig kontakt med de nuværende affaldsmetoder, og de drømmer ganske enkelt om bedre arbejdsforhold. Deres holdning udtrykker de gennem en støtte på 2.000 kroner til 1spand.nu. 

Mere præcist kommer støtten fra Renovationsgruppen. Denne gruppe repræsenterer omkring 650 skraldemænd, der hver dag arbejder i de Københavns gader. De har tidligere udtrykt, at det i sig selv kan være udfordrende at få lov til at udføre arbejdet som skraldemand i Københavns gader, og at skulle håndtere en stor mængde forskellige skraldecontainere gør ikke just deres arbejde lettere. Og særligt ikke når affaldet er sorteret forkert.

At ændre måden vi sorterer skrald på i Danmark vil altså ikke kun falde til borgernes fordel, dem der aktuelt står med sorteringsansvaret, men vil også have en positiv indflydelse på skraldemændenes arbejdsforhold. 

Dette anerkender skraldemændende, der gennem Renovationsgruppen har støttet 1spand.nu’s initiativer gennem et flot pengebeløb. Støtten er ikke blot en økonomisk håndsrækning. Støtten viser også et udtryk om at vise stærk opbakning til 1spand.nu’s  budskab om, at affaldssortering skal gøres nemmere og mere overskueligt for borgerne, og at dette vil afføde en lang række fordele for borgere, skraldemænd, samfundsøkonomien, klimaet og miljøet. 

Affaldssortering skal ske med fornuft

I dag presses de mange nye sorteringstiltag ind i borgernes hjem, men resultatet er ofte forvirring og frustration. Hos 1spand.nu tror vi på, at en højere sorteringsgrad kan opnås gennem bedre løsninger. Det er dem, vi arbejder på at udvikle gennem vores initiativer.

Hos 1spand.nu arbejder vi på at implementere centraliseret affaldssortering, der ikke blot gør det nemmere for borgerne at sortere deres skrald, men desuden også skaber bedre resultater for miljøet og ikke mindst forbedrer arbejdsforholdende for skraldemænd.

Renovationsgruppens støtte gør en forskel for fremtiden for affaldssortering

Donationen fra Renovationsgruppen giver os ikke kun en økonomisk hjælp, men det giver også en mulighed for at nå endnu længere ud med vores budskab. Vi opfordrer skraldemænd og andre aktører i branchen til at dele vores hjemmeside og vision, så vi sammen kan skabe en mere bæredygtig løsning.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi arbejder for en bedre affaldshåndtering, eller hvordan du kan støtte vores initiativ, kan du være med ved at donere 10 kroner til vores udbredelse af budskabet nu. Det er nemt, hurtigt og kan gøres gennem MobilePay. Din støtte vil blandt andet bruges til at påvirke beslutningstagere og politikere, så vi derigennem kan skabe reel forandring.

Sammen for en grønnere fremtid

Tak til Renovationsgruppen for at vise, at de tror på vores projekt, der har til formål at ændre måden, vi sorterer skrald på. Vi håber, at flere vil følge trop, så vi sammen kan skabe en fremtid, hvor affaldssortering ikke er en byrde, men en naturlig del af vores hverdag.