Skip to main content
10.07.2025

Her er den skjulte og oversete millionomkostning ved skraldespande

Det er ikke kun i forhold til de miljømæssige konsekvenser, at der er stor usikkerhed omkring de millioner af skraldespande, som kommunerne har indkøbt de seneste år. Det samme kan siges om udgifterne, der knytter sig til vedligeholdelsen af dem.

Millioner af skraldespande, der har medført en milliardregning til skatteyderne.

Det er en af konklusionerne på den undersøgelse, som vi i 1spand.nu har gennemført i forhold til de fem seneste års indkøb af skraldespande, som kommunerne har foretaget direkte eller eventuelt gennem deres såkaldte kommunale driftsselskaber

En undersøgelse, der desuden sætter store spørgsmålstegn ved de officielle oplysninger, som kommunerne og deres leverandører giver om de miljømæssige konsekvenser.

Bag udgifterne gemmer der sig endnu et væsentligt spørgsmål: Hvad koster det at vedligeholde de mange skraldespande?

Et spørgsmål, som det langt fra er simpelt at finde et svar på, når vi spørger rundt om i kommunerne. Det drejer sig eksempelvis om Tønder Kommune, Næstved Kommune og Lejre Kommune, der alle svarer, at det ikke umiddelbart synes muligt at opgøre udgifterne til reparation og anden form for vedligeholdelse af skraldespandene, som de hver især har indkøbt.

Det skyldes blandt andet, at en lang række af opgaverne udføres af embedsmænd, der i forvejen er ansat i kommunerne – hvorfor det ifølge kommunerne ikke umiddelbart er muligt at udskille deres forskellige opgaver fra hinanden.

En række af de kommuner, som omvendt har haft mulighed for at opdele udgifterne til reparationer og anden form for vedligeholdelse, oplyser, at de har haft væsentlige omkostninger. Det drejer sig eksempelvis om Randers Kommune, der indenfor de fem seneste år har brugt knap 3,8 millioner skattekroner på disse opgaver. Derved brugte kronjyderne over en halv million kroner mere end Vallensbæk Kommune, der ligeledes har brugt på den dyre side af 3,2 millioner kroner.

Opgørelserne fra de 27 kommuner, der i 1spand.nu’s undersøgelse har haft mulighed for at opdele omkostninger af denne type, viser, at de i perioden 2023 til 2025 har brugt lige under 26 millioner kroner på vedligeholdelsen af de indkøbte skraldespande, hvilket svarer til i gennemsnit omkring en million kroner per kommune.

Kommuner med direkte udgifter til reparation og servicering af skraldespande på mindst en million kroner

Kommune Udgift
Randers Kommune 3.796.986 kroner
Vallensbæk Kommune 3.252.479 kroner
Odsherred Kommune 2.205.884 kroner
Esbjerg Kommune 2.466.950 kroner
Kolding Kommune 1.479.063 kroner
Rødovre Kommune 1.285.664 kroner
Gladsaxe Kommune 1.120.484 kroner
Middelfart Kommune 1.039.003 kroner

Tabel: Udvalgte kommuners udgifter til reparationer og andre former for vedligeholdelse af skraldespande i årene 2023, 2024 og 2025. Der tages forbehold for, at kommuner via deres driftsselskaber kan have oplyst flere kommunernes indkøb under ét – uanset at indkøbene var for flere forskellige på én gang.

Tilmeld dig og støt en grønnere fremtid inden kommunalvalget